Herunder et par indtryk fra vores Ukraine støtteevent, hvor vi oplevede et vellykket eksperiment med ‘triolektisk’ fodbold, og mange af jer fik nye bekendtskaber på de blandede hold.
 
Der blev indsamlet en masse godt fodboldgrej, som vi har mulighed for at dele med de ukrainske børn, unge (og voksne) der kommer til vores område, og som vi vil invitere ind i det danske foreningsfælleskab. Vi tager fortsat imod støvler, benskinner, fodboldtøj mv., så de af jer, der ikke kunne deltage på dagen, kan stadig nå at aflevere, hvad I kan undvære – læg det blot i materialecontaineren.
 
Der blev også holdt en række gode taler af bl.a. Kateryna Pernata fra kulturfestivalen ‘Ukrainian Days’, Jens Skov Engedal fra Dansk Flygtningehjælp og Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaludvalg. Dagens mikrofon-ekvilibrister/værter var årgangsleder for D2006 Rasmus Botoft og udviklingstræner Frederik Lassen.
 
Ydermere blev der indsamlet på den gode side af 10.000 kr. til Dansk Flygtningehjælps arbejde.
 
Tak til alle for en dejlig manifestation af sammenhold og solidaritet i og omkring vores klub!
 
Forza Vestia :).