Tak til alle jer, der trodsede hedebølgen og droppede stranden for at deltage indvielsen af Kunst 2.
Det var en festlig dag med taler, cirkus, konkurrencer og fodboldaktiviteter, flotte turneringskampe og hårfin afgørelse på showkampen mellem Vestia Trænere Allstars vs. Vestia Ungdom Miks, der trak en 3-2 sejr i land til allersidst.
Den nye kunstbane fik kærligheden at føle fra start. De af os, der var på Bavnehøj fra morgenstunden, kunne se en smuk snigpremiere, da vores 7-mands Veteran Herrer spillede kamp mod Heimdal – samtidig med at klubbens yngste havde deres lørdagstræning på den anden halvdel af banen. Fodboldfællesskabet er for alle aldre…
Senere fulgte det officielle program for dage, som Rasmus Botoft styrede os igennem med sikker hånd, og sammen med byens sprødeste DJ David Ramati skabte en uimodståelig offensiv med humør og lækker stemning.
En særlig tak for en kæmpe indsats til alle I frivillige, der deltog i at skabe en dejlig fest. Næste sommer fylder BK Vestia 125 år, så skal vi ikke aftale, at vi holder et brag af en fest dér…?
Fotos: Kenneth Grøning Petersen og Bo Kousgaard