Ansatte

Sportsligt

Martin Biil
Martin Biil
Sportschef og udviklingstræner
 
VISION: At dyrke glæden ved fodbold hos børn og unge og bidrage til at udvikle fodboldspillere både individuelt og som holdkammerater i et forpligtende klubfællesskab.
 
OM MIG: Jeg lavede stort set ikke andet end at spille fodbold som barn og ung. Jeg oplevede at synge nationalsangen på U21-landsholdet og bar trøjenummer 15 på FCKs superligahold i 43 kampe, inden jeg indstillede karrieren som 23-årig med den klassiske skade og kastede mig over studier og job. Jeg blev igen aktiv i fodbold, da min søn begyndte i Vestia, og jeg blev tilknyttet hans årgang som træner.
 
OPGAVER: Sportschef

Som sportschef leder jeg Vestias sportslige strategi og er bindeled mellem sportslig ledelse (SL) og det praktiske arbejde på tværs af årgange fra børn, unge til senior. Jeg arbejder for et sundt, trygt og udviklende miljø, hvor børn, unge og voksne kan trives og udvikles som fodboldspillere og mennesker. Som sportschef skal jeg være med til at udvikle og nytænke sportslige initiativer og bidrage til klubbens sportslige udvikling til gavn for Vestias medlemmer.

OPGAVER: Udviklingstræner U8-U12.
Som udviklingstræner er det min opgave at bidrage til at kvalificere træningsmiljøet på den enkelte årgang både som supervisor for trænerne og som vejviser, der tager aktivt del i træningen.

Sideløbende med rollen som udviklingstræner deltager jeg også i fredagstræning, som er et tilbud om ekstra træning for alle spillere fra U9-U19.



Finn Galthéen
Finn Galthéen
Børneudviklingstræner

Finn står for at tage imod alle de nye fodboldspillere og deres forældrene, når de første gang skal lege med bolden. Den vigtigste opgave for Finn er at give børnene gode oplevelser med fodbold og foreningslivet. Dernæst skal Finn sørge for, at der rekrutteres og udvikles forældretrænere, som kan tage over fra U7 og videre frem. 

 

 
Reva Hagins
Reva Hagins
Udviklingstræner
Kontakt: rh@game.ngo

 

VISION: Min mission er at give spillerne, trænerne og klubben den støtte, de har brug for, for at sikre et sundt og sjovt fodboldmiljø.

OM MIG: Fodbold er min passion fra jeg var spiller til overgangen som træner. Jeg er Sydafrikaner, som spillede og trænede college fodbold i USA i 6 år, inden jeg flyttede til Danmark i 2009. Jeg tog min Uefa B-licens på Oure Højskole på Fyn og har trænet fodbold og futsal i klubber som HIK, Fremad Valby og Brøndby. Jeg er fan af god fodbold selvom min yndlingsklub er Manchester United!! 

 

 

Projekter og partnerskaber

Jesper Bloksgaard
Jesper Bloksgaard

Projektleder

 
VISION: At udvikle og styrke klubbens sociale engagement og partnerskaber. Skabe meningsfulde relationer og events, der beriger både vores medlemmer og lokalsamfundet. Bidrage til at klubben forbliver en aktiv aktør i området og arbejder for at øge vores synlighed og indflydelse.

OPGAVER: Som projektleder har jeg ansvaret for følgende opgaver:

– Ledelse af klubbens projektområde samt udvikling og pleje af partnerskaber, herunder det sociale samarbejde med Brobold, Pigepartnerskaber og Københavns Kommune.

– Koordination med medarbejdere, der arbejder med disse partnerskaber, for at sikre effektivitet og målretning i indsatsen.

– Etablering og vedligeholdelse af samarbejder med lokale institutioner og aktører, såsom Vesterbro Ungdomsgård og Bavnehøj Skole, hvor klubben allerede har engagement.

– Identifikation og opsøgning af nye samarbejdsmuligheder, der kan fremme klubbens sociale projekter.

– Planlægning og koordinering af events, som styrker vores tilstedeværelse i lokalsamfundet og udvider vores politiske netværk.

OM MIG: Mit navn er Jesper Bloksgaard, og jeg har været aktiv i klubben som forældertræner, træner, bestyrelsesmedlem og i øjeblikket som formand og fungerende projektleder. Jeg er dedikeret til at udvikle klubben sammen med de mange fantastiske mennesker, der deler min passion for BK Vestia. Sammen kan vi skabe en stærkere klub, som er til gavn for alle vores medlemmer og vores lokalmiljø, så endnu flere får glæde af vores fællesskab.